Rigtig mange danskere er hver dag iført sikkerhedssko, når de træder ind på deres arbejdsplads. Det er især håndværkere, der bruger sikkerhedssko på deres arbejde, men det gælder faktisk også i mange andre fag.

Et par af de øvrige brancher, hvor det er påkrævet, eller i hvert fald en rigtig god ide, at være iført sikkerhedssko er lagerbranchen, bagagehåndtering, anlægsgartnere, brolæggere og mekanikere. Dette er blot nogle af de mange fag, der bruger sikkerhedssko til deres daglige arbejde, men der gælder nogle tommelfingerregler for, hvem der skal være iført sikkerhedssko, og hvem der kan nøjes med arbejdssko.

Som hovedregel kan man sige, at hvis man har et job, hvor man håndterer tunge ting, fx bagagemedarbejdere og brolæggere, eller benytter sig af store og farlige maskiner, som fx anlægsgartnere og mekanikere, så skal man være iført sikkerhedssko, da man kan risikere at udsætte sig selv og sine fødder for en alvorlig skade, hvis man taber noget tungt ned over fødderne eller får dem kørt over af en tung maskine.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal være iført sikkerhedssko eller ej på arbejdspladsen, så spørg din nærmeste leder eller hør dig ad blandt kollegaerne. Derudover kan du også med fordel tage hen til et byggemarked og fortælle lidt om, hvad du laver. Så vil deres rådgiver kunne fortælle dig, om du skal have sikkerhedssko på eller ej.

sikkerhedssko R7

Sådan køber du sikkerhedssko

Står du i den situation, at du faktisk skal bruge et par sikkerhedssko – og i øvrigt skal købe dem selv – så skal du virkelig se dig godt for, da det bugner med sikkerhedssko både på nettet og i byggemarkeder, og det kan gøre det svært at se skoven for bare træer så at sige. Derfor er det også her en rigtig god ide at tage hen til et byggemarked for at prøve sikkerhedsskoene på. De sko der passer perfekt på din kollegas fod sidder måske ikke specielt godt på dine fødder, da vi alle har meget individuelt udseende fødder.

Hvilken producent skal man vælge?

En af de første ting du vil opleve, når du skal ud og købe sikkerhedssko for første gang er, at du vil se, hvor mange forskellige producenter, der producerer sikkerhedssko, og de vil alle sammen sige, at lige netop de producerer markedets bedste sikkerhedssko. Derfor kan det være svært at tage stilling til, hvilken producent man skal vælge, og det er også derfor, det er så vigtigt at prøve skoene, inden man køber dem. På den måde undgår man at komme hjem med et par sikkerhedssko, der i virkeligheden slet ikke passer ret godt, selvom de kan være nok så gode.

Så husk at prøve sikkerhedsskoene, inden du køber dem, og så tag imod den rådgivning du kan få i forbindelse med at vælge de helt rigtige sikkerhedssko for netop dig og din branche.